Annonce
Guide

5 bud på dim sum: Kinas svar på tapas

Dim sum kommer i alle afskygninger og er en god måde at få smagt en masse lækre kinesiske retter på. På billedet ses en omgang dim sum fra Restaurant Hidden Dimsum. Pr-foto
Dim sum er Kinas svar på tapas. Det er små, delikate og ofte dampede godter, der serveres i samlet flok eller lidt af gangen. Mætheden melder sig snigende, mens du spiser dig igennem de både søde og salte småretter.

Kinas køkken er alsidigt, men for mange falder tankerne nok på de store buffetrestauranter bugnende med diverse stærke risretter. Dim sum stammer fra det kantonesiske køkken og startede egentlig som en form for snacks.

Traditionelt blev de små retter indtaget om morgenen og med te til. Dim sum er derfor ikke præget af stærke krydderier, som ellers tit er tilfældet med kinesiske retter, da teens smag har været i fokus. I Hong Kong serverer restauranterne dim sum allerede fra klokken 6 om morgenen. Konceptet har indtaget København, men her serveres herlighederne til frokost og aftensmad.

Direkte oversat betyder dim sum 'det som rører hjertet'. De små delikate og eksotiske retter rører ikke bare hjerte og smagsløg, men er også en fryd for øjet.

Annonce

1 Bryder med traditionerne

På trods af sin centrale placering, lægger man faktisk ikke bare lige mærke til Hidden dimsum på Nytorv 19. Pr-foto

For fire år siden overtog den yngre generation Hidden Dim sum, som stadig er familieejet. Og så skete der ellers ting og sager i den meget fine, lyse og moderne kinesiske restaurant. Her er dim sum blendet sammen med københavnsk livstil, og der både eksperimenteres og brydes med traditionerne.

For eksempel er den klassiske har gao med håndhakket rejefars byttet ud med kammusling og er farvet helt sort med naturlige ingredienser fra blæksprutte. Ifølge restauranten ville de i Hong Kong nok kalde det blasfemi, og flere af de ældre kinesere ryster da også på hovedet.

Mens teen traditionelt har skulle være den dominerende smag, har Hidden Dimsum valgt at gå i stik modsat retning. Her er skruet en anelse op for smagene i retterne, og der serveres let og mild asiatisk øl til, som ikke overdøver maden.

Hver eneste lille ret præsenteres og forklares, når den serveres, og betjeningen er nærværende.

Hidden Dimsum, Nytorv 19, Indre By

2 Et ægte kinesisk køkken

Besøg Fu Hao hvis du vil opleve et ægte kinesisk køkken, med alt hvad det indebærer. Pr-foto

Fu Hao finder du lige bag ved Hovedbanegården, og her tilbydes et stort udvalg af det kinesiske dim sum. Indholdet i de små dampede retter spænder fra fars, fisk og skaldyr til grøntsager eller en specialitet som dybstegt svinetyktarm.

På Fu Hao tilbydes den traditionelle dim sum, og traditionen tro serveres der derfor grøn te eller jasminte til de varierende retter, som er mildt krydrede. Frugt eller sukker anvendes til at opnå den velkendte sødme i flere af de små retter, og Fu Hao går ikke på kompromis med råvarerne, som er de traditionelle frem for erstatninger, som ellers er lettere tilgængelige i vesten.

Du skal ikke have de store forventninger til hverken interiør, service eller de øvrige retter på menukortet. Du skal tværtimod besøge Fu Hao, hvis du vil prøve kræfter med den ægte dim sum og have en traditionel kinesisk oplevelse midt i København.

Fu Hao, Colbjørnsensgade 15, Indre By

4 Nørrebro-perle serverer magi

Den kantonesiske dim sum på Fu Hao er indbydende og god. Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

I et lille lokale på Jagtvej 7 sker der magi i køkkenet, når den kantonesiske mad tilberedes til forventningsfulde gæster. Kantonesisk henviser til Kanton, som er en landsdel i Kina, hvor der både tales og spises kantonesisk.

Der både dampes, steges og frituresteges, og kokken har udvalgt dim sum retter, som falder i danskernes smag. Prøv for eksempel dampede dumplings med pinjekerner og kinesiske grøntsager eller de dampede kongerejer i hvidløgssauce.

Det hele er selvfølgelig hjemmelavet og friskt, og selvom Nørrebro-perlen kun har plads til omkring 25 spisende gæster, så skal man væbne sig med tålmodighed, da det tager tid at forberede de små retter. Når maden endelig melder sin ankomst, så er der til gengæld liv og glade dage, fordi der er kredset om det, og fordi det smager ligeså.

Fu Wa, Jagtvej 7, Nørrebro

4 Udsøgte dumplings

Hos Royal Garden kredses der om de hjemmelavede dumplings, der fås i mange varianter. Pr-foto

Royal Gaden er en kending blandt dim sum-elskere. Restauranten har lavet håndlavede dumplings fra bunden i over 20 år. De fås både med fisk, kød, vegetariske og glutenfri.

Royal Garden går op i det traditionelle kinesiske håndværk, men har også tilføjet et strejf af modernitet i sine teknikker. Fokus er på at skabe en spændende dumpling-oplevelse til dig og dit følge.

Fællesskabet omkring bordet er vigtigt på restauranten, som kutyme er i den asiatiske madkultur. Her lægges op til lange samtaler, og at de mange dumplings og dim sum deles og udvælges i fællesskab. Der er da også rigelig tid til at samtale, da maden først kokkeres, når den er bestilt og løbende kommer på bordet. De små retter er derfor helt friske og brandvarme.

Ligesom maden er restauranten indrettet autentisk kinesisk, men med et moderne touch. På bordene er den velkendte kinesiske runde plade i midten, så man let kan dele og cirkulere retterne rundt.

Royal Garden, Dronningens Tværgade 30, Indre By

5 God kinesisk atmosfære

Great China har mange gode retter, men bestiller du dim sum, får du prøvet lidt af hvert. Arkivfoto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Hos Great China er der lidt for enhver smag. Hopper du på dim sum menuen, finder du både miniforårsruller, dybstegte gyldne tigerrejer, pandestegte boller med hakket svinekød og forårsløg og de klassiske dampede dumplings i forskellige variationer.

Chefkokken har mere end 20 års erfaring med de kinesiske madlavningsteknikker, og det smitter af på maden. Hos Great China holdes der fast i den kinesiske atmosfære, og du kan godt risikere, at der kun ligger et sæt spisepinde, når du finder dit bord. Alt på menuen står desuden skrevet på kinesisk, men er også oversat til dansk og engelsk.

Great China ser ikke prangende ud ved første øjekast og skal besøges for den gode mad, de gode priser og den herlige autentiske kinesiske atmosfære.

Great China, Istedgade 3, Indre By

Annonce
Efterlysning

Da Peter åbnede morfars gamle kasse, opdagede han hemmelighed: - Min mor havde fortalt historier, men jeg troede ikke på dem

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Direktør efter to tagbrande på en måned: - Vi kan ikke blive ved at gå og tænde ild til vores byggeri

Guide For abonnenter

Sådan sparer du smertefrit i hverdagen: Se cheføkonomens simple tip til den typiske københavner

Sydhavnen

13-årig pige forsvandt fra Danmark og blev fundet i Belgien: Nu har politiet nyt i sagen

112

Tagbrand på byggeplads slukket: Vej er åbnet for biltrafik igen

Statsministeren til valgmøde: - Jeg kan godt se for mig, at vi skal have mere værnepligt

Byudvikling

Få unik mulighed for at være på tværs: Nu kan du udpege bygninger og redde dem fra nedrivning

Vanvid

Ung mand bliver ved med at køre som en vanvittig: Blev påkørt af politiet og fortsatte 100 meter på fortorvet

velkommen

Drengenes nye restaurant skulle bare ligge i Sydhavnen: Nu åbner de med fest og gratis fadøl

Byliv

Billig-supermarked må opgive at holde åbent flere dage hver uge: - I værste fald må vi lukke helt ned

For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Andemor

Andemor lever på Bogis altan - og nu får naboerne også besøg: - Hun hopper ind i min lejlighed, når hun mangler vand eller mad

Byliv

Gør et kup: Eventyrlige haveforeninger slår sig sammen i stort loppemarked

Sydhavnen

Psykisk syge venter på svar - nu langer Københavns ombudsmand ud: - Vi lytter, tænker os om og retter op, siger politiker

Annonce