Annonce
Samfund

Claudia er fritaget fra mundbind, men blev afvist i psykiatrien: Han ville hellere få en bøde, end han ville hjælpe mig

Claudia Fallesen blev afvist i psykiatrien for ikke at bære mundbind, selvom hun fremviste en lægeerklæring på, at hun er fritaget. Foto: Jens Mouvielle
Claudia Fallesen er chokeret og knust over sit møde med Region Hovedstadens Psykiatri, hvor hun blev nægtet hjælp, fordi hun ikke bar mundbind. Lægeerklæringen i Claudias taske ændrede ikke på noget. Nu fortæller hun sin historie, så andre i nød ikke skal opleve samme svigt.

En oplevelse, der udspillede sig 21. april klokken 10 sidder stadigvæk i 26-årige Claudia Fallesen. Hun havde mødt op i god tid til sin aftale hos Region Hovedstadens Psykiatri, hvor hun skulle have en samtale om visitation og diagnostik.

Claudia Fallesen havde fået tiden, fordi hun har brug for hjælp til at bearbejde sin angst. Hun nåede dog aldrig at komme ind til sin samtale.

Lederen på stedet bad hende om at gå, fordi hun ikke bar mundbind. Hendes lægeerklæring, hvor der står, hun er fritaget, ændrede ikke på noget som helst. Heller ikke selvom sagen er den, at Claudia Fallesen før er besvimet, når hun har haft mundbind på. Claudia har nedsat lungekapacitet, og hendes besvær med at trække vejret bliver forstærket af mundbindet, hvilket udløser angstanfald.

Annonce

- Jeg sagde til ham (lederen, red.), at jeg jo havde ret til at være der, selvom jeg ikke bar mundbind, og at jeg ikke kan få vejret med mundbind grundet min forringede lungekapacitet og på grund af slem angst. Han sagde, ‘det også derfor, vi skal finde et sted til dig, hvor de gider at behandle én uden mundbind, lyder begyndelsen på Claudia Fallesens gengivelse af situationen, som hun har lagt på Facebook.


Da jeg blev afvist bryder min verden fuldstændig sammen. Jeg er jo ikke kriminel eller sindssyg. Jeg har bare brug for hjælp, så jeg kan få nogle værktøjer til at få kontrol over de ting, jeg kæmper med.

Claudia Fallesen


Her beskriver hun også, hvordan hun går i forsvarsposition, da hun hører ordet ‘gider’, og at hun nægter at gå, før hun har fået hjælp. Det får situationen til at eskalere:

- Chefen oplyste mig om, at jeg har fem sekunder til at forlade stedet, og hvis ikke jeg gør det, vil han og hans kollega eskortere mig ud derfra selv. Fem sekunder er ikke længe, og han går frem imod mig og når lige at tage fat i mit ærme, men jeg vrister mit ærme fri igen. Jeg bliver nervøs og reagerer ved at tage min telefon op, og begynder at filme. Jeg ryster og siger, at de ikke skal røre mig. Jeg har brug for hjælp, så ‘jeg forlader altså ikke stedet, jeg må godt være her’, siger jeg.

Hellere få en bøde

Postet er blevet delt mere end 1.300 gange og lige så mange har skrevet i kommentarsporet og udvist deres forbløffelse og medfølelse over, at Claudia blev nægtet behandling. Selvom reaktionerne og de varme beskeder bekræfter Claudia Fallesen i, at det, hun er blevet udsat for, er uretfærdigt, sidder hun tilbage og er magtesløs.

- Jeg føler, jeg er fanget. Lederen sagde, han hellere ville have en bøde, end han ville hjælpe mig, da jeg kontaktede politiet. Man føler sig som det værste udskud, som et menneske uden værdi. Jeg kommer for at få hjælp, og jeg bliver mødt, som om jeg er ingenting. Det har virkelig været nogle hårde dage, og det kan ikke være rigtigt, man tager fra sådan et sted i en meget værre tilstand, end den man kom i, siger Claudia Fallesen og fortsætter:

- Det er også derfor, jeg nu fortæller min historie. For jeg tør ikke tænke på, hvis mennesker der har det værre end mig og som måske er selvskadende kommer ud for det samme. Det her skal frem, så det kan blive stoppet. Folk har ret til hjælp, også selvom de er fritaget fra at bære mundbind.

Annonce

Fanget mellem to stole

Selvom der er gået over en uge, siden situationen fandt sted, sidder Claudia Fallesen stadig med uforrettet sag. Hun har ikke fået nogen form for hjælp, og hendes egen læge er i dialog med Region Hovedstaden om, hvordan de får lavet et forløb til hende.

- Da jeg blev afvist bryder min verden fuldstændig sammen. Jeg jo ikke kriminel eller sindssyg. Jeg har bare brug for hjælp, så jeg kan få nogle værktøjer til at få kontrol over de ting, jeg kæmper med, siger Claudia Fallesen og fortsætter:

- Jeg har efterfølgende tænkt meget over, om jeg gjorde noget forkert. Om lederen har oplevet noget traumatiserende i relation til corona, som fik ham til at gøre, som han gjorde. Men det her er ikke min fejl, jeg har ret til hjælp, og de har ikke ret til at nægte mig den.

Claudia Fallesen er chokeret over sin oplevelse i Region Hovedstadens Psykiatri. Foto: Privat

Redaktionen har været i dialog med Region Hovedstadens Psykiatri. De oplyser følgende:

- Vi har tavshedspligt om både patient- og personalesager og kan derfor ikke gå nærmere ind i den konkrete sag. Men hvis man er fritaget for at bære mundbind, skal man ikke bære det, når man kommer til konsultation i psykiatrien. Derfor beklager vi, hvis der har været tilfælde, hvor patienter, der er fritaget for at bære mundbind, alligevel er blevet bedt om at bære det. Vi har indskærpet vejledningen på området overfor vores psykiatriske centre, lyder det fra Region Hovedstadens Psykiatri, der uddyber:

- Det skal nævnes, at det generelt har været muligt at gennemføre konsultationer med afstandskravene på to meter eller via omlægning til enten gåture, video- eller telefonkonsultation i de tilfælde, hvor patienter er fritaget for at bære mundbind.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce