Annonce
Byliv

De besteg Mount Everest på deres egen måde for indlagte børn: Vi er stadig høje på energien

Her ses de tre piger Claudia, Amalie og Zelina, der sammen med Thomas udgør det hold, der skal samle penge ind til Børneulykkesfonden. Foto: Privat

Amalie Boots Gjerding, Zelina Vesterskov, Claudia Cristescu og Thomas Sørensen klarede i weekenden noget, de færreste ville kaste sig ud i.

De fire venner fra Teglholmen lavede deres eget lille træningsfællesskab under corona-lockdown, og i vinter mødtes de og trænede hver dag på Skolen i Sydhavnen. Det hjalp dem hver især med at bekæmpe ensomheden, og så voksede deres venskab fra bekendte til gode venner.

I weekenden kulminerede deres træning, da de gemmeførte CopenEverest, som gik ud på, at de skulle bestiger CopenHill, også kendt som Amager Bakke, så mange gange, at det svarer til at bestiger Mount Everest i højdemeter.

Annonce

Amalie Boots Gjerding fortæller, at oplevelsen var enestående, og at de klarede det hurtigere end de forventede 9 timer.

- Vejret var med os, og der var den fedeste stemning ude på CopenHill. Der var god energi og vores ben var flyvende. Det gik hurtigere end forventet, så al vores træning har givet pote. Vi er stadig høje på energien fra i går, og vi er stolte over at have været en del af så fedt event som CopenEverest og indsamlet en rigtig flot sum penge, siger hun og konstaterer:

- Benene har det overraskende godt, og vi må se hvad vi finder på næste gang.

Godt formål

Men den flotte som penge refererer Amalie Boots Gjerding til, at eventet havde til formål at samle ind til Børneulykkesfonden og deres initiativ Legeheltene. Legeheltene mener, at alle børn har ret til et liv med leg og bevægelse og arbejder derfor for at skabe et frirum for indlagte børn, og de skaber en aktiv hverdag for børn på hospitalerne.

Det kræver 8.849 meter at nå toppen af det legendariske bjerg, og for dem, der ikke har tiden til at google det, så betyder det, at de skal tage turen til toppen af CopenHill hele 104 gange.

Amalie Boots Gjerding, Zelina Vesterskov, Claudia Cristescu og Thomas Sørensen delte distancen mellem sig og gennemførte som nævnt med bravur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce