Annonce
Samfund

Efter stort fald under corona: Nu er indbrudstyvene tilbage

Sommerferien er højsæson for indbrudstyve. Foto: Suhirrthavathy Thiruchelvam/Jysk Fynske Medier

Dugfriske tal fra Danmarks Statistik viser, at der for første gang i lang tid er en stigning i antallet af anmeldte indbrud i beboelser.

I hovedstadsområdet er der tale om en stigning på 35 procent i 2. kvartal 2021 sammenlignet med samme periode sidste år. Specifikt for Københavns Kommune var der i 2. kvartal i 2020 123 indbrud, hvorimod tallet i 2021 ligger på 161. På landsplan er antallet af anmeldte indbrud i beboelser knap 12 procent højere end sidste år.

Det skal dog pointeres, at sidste år havde usædvanligt få indbrud som følge af covid-19 – udviklingen er derfor et udtryk for, at samfundets genåbning også har ført til "genåbning" af indbrudstyvenes aktiviteter.

Annonce

Men tallene får stadig Britt Wendelboe, programchef i Bo Trygt, til at komme med en opfordring til danskerne.

- I de sidste mange kvartalsopgørelser på indbrudsområdet har vi set en pæn nedgang. Nu ser vi pludselig en stigning, og det minder os om, at den lykkelige situation, at Danmark nu er åbnet op igen, også har en bagside. Vi skal helst ikke inspirere indbrudstyvene til at genoptage deres aktiviteter, så det gælder om, at vi alle hjælper hinanden med at passe på vores hjem, påpeger hun.

Og særligt sommerferien er en periode, hvor indbrudstyvene er mest aktive. Især set i lyset af, at mange drager mod det varme Sydeuropa for at holde ferie.

- I sommerferien handler det meget om at få sit hjem til at se beboet ud og få koordineret med sine naboer, hvem der er hjemme hvornår, og at man i kvarteret lige sørger for at gå en runde om hinandens huse, generelt holder øje og hilser på fremmede, man ikke har set før, lyder det fra Britt Wendelboe.

Du kan finde flere gode råd mod indbrud på botrygt.dk.

Annonce
Det sker

Find din bedste historie frem: Vi bytter for noget koldt at drikke

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Grim ulykke og katastrofal skolegang fik Jakob til at miste alt håb: I dag er han en, andre ser op til

Byens Bedste Liv

Det bugner med bagere i hovedstadens gader

Natur

Københavnerne vil hjælpe naturen i stort projekt – og du kan være med

Lokalhistorie

Tony mindes Sydhavnens mange vandrehistorier: Særligt dem om børnelokkere og blottere var skræmmende

Byliv

Gæster melder om problemer med menneskelort i populær park: Nu er det gået helt galt

Kultur

Gør dig klar til kæmpe fest: Lokal festival afslører hovednavn

Sydhavnen

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Samfund

Efter stort fald under corona: Nu er indbrudstyvene tilbage

Byliv

Sommerferie i Sydhavn: Jonas og Anna Luna tager byens børn ud i naturen

Annonce