Annonce
Indland

En statens mand med kirkeligt engagement

Tidligere departementschef Niels Preisler fylder onsdag den 28. juli 70 år. (Arkivfoto). Foto: Gitte Sofie Hansen/Ritzau Scanpix
Niels Preisler har været højre hånd i flere ministerier og arbejdet som øverste chef i Hovedstadens Statsforvaltning. 28. juli fylder han 70 år.

En statens mand kan man vist godt kalde Niels Preisler. Han har haft sin gang inden for Christiansborgs tunge mure og været en central figur i embedsværket.

Fra Indenrigsministeriet over Hovedstadens Statsforvaltning. Onsdag den 28. juli fylder Niels Preisler 70 år.

Preisler afsluttede jurastudiet fra Københavns Universitet i 1978. Efter at have snuset til advokatbranchen gjorde han lynkarriere som embedsmand i ikke færre end tre ministerier.

Annonce

Det begyndte i 1981, hvor Niels Preisler blev ansat som fuldmægtig i Indenrigsministeriet.

En stilling, han bestred indtil 1985, hvorefter han gennem to år var ministersekretær samme sted. Bagefter blev han chef for Indenrigsministeriets kommunalafdeling og senere chef for ministeriets juridiske afdeling.

I 1996 steg Preisler i graderne til departementschef i Indenrigsministeriet. I 2001 blev han taget med til Integrationsministeriet, hvor Bertel Haarder (V) sad for bordenden som minister.

Og da Bertel Haarder i 2005 blev undervisningsminister, insisterede han på, at Niels Preisler skulle følge med. Derved blev Undervisningsministeriet hans tredje som departementschef.

Senere skiftede Preisler Christiansborg ud med Hovedstadens Statsforvaltning, hvor han var direktør 2010 til 2013.

Her fungerede han samtidig som stiftamtmand i Københavns og Helsingørs stifter, hvor han blandt andet førte tilsyn med forvaltningen af kirker og kirkegårde.

Selv er Niels Preisler katolik. Han har gået på katolsk skole og gymnasium, og han har tidligere fortalt til Kristeligt Dagblad, at han som barn sammen med sin mormor deltog i stillemesser i den katolske kirke.

I dag engagerer Preisler sig i kirkelige spørgsmål i en sådan grad, at han er medlem af bestyrelsen for Det Danske Bibelselskab.

/ritzau/

Annonce
Nedtællingen er begyndt...

Et af byens lækreste hoteller har meldt sin ankomst på vores store kvindemesse

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Nu er hjertet trukket ud af Café Rosenhaven: Jeg er helt målløs over, hvor søde folk har været

Miljø

Her afleverer folk deres skrammel: Så tryller Alfred det om til jubel i byens børnehaver

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Butiksliv

Så er åbningsdatoen klar for Lagkagehusets nye butik

112

Politiet efterforsker knivstikkeri i Sydhavnen

112

Flere borgere jagtet af mystisk grå bil: Nu beder politiet om hjælp i sagen

Byliv

TV-succes får Nova til at satse på drømmen: Jeg har lovet dommerne at gå efter det

Sydhavnen

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Danmark

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Byliv

Frisør er åbnet i hjertet af Sluseholmen: Min drøm er gået i opfyldelse

Trafik

Nu strammes der op mod parkering udefra: Sydhavnen skal have tidsbegrænset parkering

Byens Bedste LIV

- Når man hænger en kæmpe diskokugle op i loftet er stemningen ligesom lagt

Annonce