Annonce
#72timer

Frederik fik kæmpe øjenåbner: -Vi skal kunne gøre det meget bedre for landets hjemløse

- Det rører mig at opleve det sammenhold og den tillid de har til hinanden. Og de stolede på mig. Vildt. Det er familiære forhold. Det må være landets største familie, fortæller Frederik Holberg efter tre døgn som hjemløs. Foto: Jesper Gisli
- Folk er forskellige, og vi er alle forskellige individer. Det kan ikke udfyldes på en standardblanket eller en standardformular. Men sådan bliver de mødt, siger 24-årige Frederik Holberg der har fået sig et par overraskelser undervejs i de tre døgn som hjemløs.

- Se ikke ned på dem, og lad være med at nedgøre dem. De er faktisk nogle super fantastiske mennesker. Er man i tvivl, så stop op og snak med dem. Og lad nu være med at være med at være bange for dem, for de gør ikke noget. Det kan jeg love jer.

24-årige Frederik Holbergs afskedssalut og anbefaling til alle jer, efter han lørdag kl.12.00 afsluttede tre døgns frivillig hjemløshed. Alle de ni frivillige hjemløse fra hele hovedstadsområdet mødtes hos Hus Forbi i Vanløse, hvor personale og hjemløse tog varmt imod de frivillige hjemløse. Med flag og frokost.


Annonce

Det har rørt mig. Og det har helt klart nedbrudt nogle af mine egne fordomme

Frederik Holberg


- Det har rørt mig. Og det har helt klart nedbrudt nogle af mine egne fordomme. Jeg gik ind i dette her med en forestilling om, at vi alle selv har et ansvar for vores eget liv. En opfattelse af, at de hjemløse bare ikke gider at lave noget, og bare vil nasse på systemet. Men der er mange af dem der ikke selv har valgt det her. Det fandt jeg ud af efter mødet med flere hjemløse, og har hørt deres historier. Det har gjort indtryk. Det har fået mig til at reflektere meget over det.

Standardblanketter virker ikke

Timerne hos Hus Forbi går med hjertevarme og udveksling af gode minder. Med de andre frivillige hjemløse, og de hjemløse Hus Forbi-sælgere der undervejs blev knyttet venskaber med.

- Noget af det der er gået op for mig er, at systemet svigter. De hjemløse jeg talte med sagde i hver femte sætning, at der var noget galt med systemet, så jeg bad dem om at forklare hvad de konkret mente. Det kunne de sagtens, og jeg må bare sige, at jeg har fået øjnene op for, at det ikke bare er klynk og at skyde skylden på andre, siger Frederik og fortsætter.

- Der mangler simpelthen en personlig tilgang til de hjemløse. At man fokuserer på det enkelte menneske og dets styrker, svagheder, historie og behov, ikke mindst. Folk er forskellige, og vi er alle forskellige individer. Det kan ikke udfyldes på en standardblanket eller en standardformular. Men sådan bliver de mødt. Det fortalte de alle, så der tegner sig et mønster der. Og det overrasker mig. Jeg troede det var dybdegående personlige samtaler, så man kan få de her mennesker stablet på benene igen. Men det er robotautomatiseret, og det kan og skal vi gøre bedre som samfund, siger 24-årige Frederik Holberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce