Annonce
Byggeri

Lover en lav husleje: Dansk Metals medlemmer får førsteret til lejligheder

Lejeboligerne med Bådehavnsgade til venstre og en stribe træer ud mod jernbanesporene. Illustration: DesignGroup Architects
Lejelejlighederne i Dansk Metals kommende boligbyggeri ved Sjællandsbroen er øremærket til medlemmer og deres efterkommere. Fagforbundet ønskede flere parkeringspladser, men fik nej fra kommunen.

Lejlighedspriserne i København er på himmelflugt, og folk med almindelige indkomster har ikke mange chancer for at finde en bolig. Men fagforbundet Dansk Metal trækker i en anden retning med sit boligbyggeri Sydporten på forbundets trekantsgrund ved Sjællandsbroen.

Medlemmer af Dansk Metal står nemlig først i køen til lejlighederne, fortæller Torben Poulsen, der er forbundsrådgiver i Dansk Metal og direktør for Ejendomsselskabet Sydporten P/S:

- Dansk Metals medlemmer og deres børn, børnebørn og oldebørn har fortrinsret til boligerne. I det omfang, der er overskud af lejligheder, bliver de så udlejet på markedsvilkår.

Annonce

Hvorfor har I truffet den beslutning?

- Gennem alle år har vi haft gode, fornuftige investeringer i forhold til den kapital vi har, og vi synes, at vi med den investering her i studieboliger og lejligheder med fortrinsret til vores medlemmer slår to fluer med ét smæk: Der bliver både medlemsgoder og en fornuftig investering, siger Torben Poulsen.

Har du tal på, hvad huslejerne bliver?

- Jeg kan ikke give specifikke tal nu, men de vil lægge sig under markedsniveauet. Det er Dansk Metals hovedbestyrelses klare intention, at lejlighederne skal være betalbare for ganske almindelige lønmodtagere, siger forbundsrådgiveren og direktøren.

Ønskede flere p-pladser

Lokalplanen for byggeriet blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2. december, og her fastlægges en parkeringsnorm, der kun er det halve af normerne fastlagt i kommuneplanen. Der bliver således en p-plads for hver 500 kvadratmeter bolig, en p-plads for hver 1.714 kvadratmeter kollegie- og ungdomsbolig, samt pladser til daginstitutioner, plejecenter og erhverv.

Det lave antal p-pladser forklares med, at området er stationsnært - der bliver omkring 200-300 meter til den kommende metrostation ved Sluseholmen.

Det er Dansk Metals hovedbestyrelses klare intention, at lejlighederne skal være betalbare for ganske almindelige lønmodtagere

Torben Poulsen, direktør for Ejendomsselskabet Sydporten P/S

I andre nye boligområder i København har det vist sig, at beboere har flere biler end forventet – er I ikke bange for, at der bliver problemer med for få pladser?

- Den lave parkeringsnorm er ikke sket med vores gode vilje, men det er et helt bastant krav fra Københavns Kommune. Vi synes grundlæggende ikke, at det er rigtigt. Der er også mennesker, som arbejder andre steder end lige i Københavns centrum - i Slagelse eller Stege. Vi havde gerne bygget et endnu større parkeringshus med 300-400 flere parkeringspladser – så kunne vi også servicere dem, der kommer kørende fra landet, som så kunne parkere her og tage metroen videre, men det var ikke en mulighed vi fik, siger Torben Poulsen og uddyber:

- Parkeringsnormen er jo en politisk beslutning. Vi prøvede at tale med Københavns Kommune om, at ved at vi fik en lavere parkeringsnorm, stiller det os dårligere værdimæssigt i forhold til, hvad der er bygget på Sluseholmen og Teglholmen, og det syntes vi ikke var fair. Men det måtte vi tage med, hvis vi ville bygge lejligheder med fortrinsret til vores medlemmer.

Den mulige bebyggelsesplan for Dansk Metals grund. Illustration: DesignGroup Architects
Byggeriet skal ligge inden for feltet markeret med hvidt, omkranset af Sjællandsbroen, Bådehavnsgade og Øresundsbanen. Illustration fra lokalplanforslaget

Finansieringen af byggeriet kommer hovedsageligt fra salget af forsikringsselskabet ALKA, som fagbevægelsen solgte for nogle år siden.

Byggeriet kommer til at bestå af 418 kollegie- og studieboliger og 215 lejelejligheder. Der bliver også almene boliger, som etableres som plejecenter, samt som nævnt et parkeringshus.

Ud mod Sjællandsbroen skal ligge et parkeringshus i forlængelse af Dansk Metals eksisterende kontorbygning. Illustration: DesignGroup Architects
Annonce
Heltegerning

Thomas sprang ind ad Anjas vindue og reddede hendes liv: Nu hædres han i hele landet

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Til minde om

Klaus mistede sin ven og udødeliggjorde ham i Sydhavnen: Jeg tror, han sidder deroppe og griner af det

Lokalhistorie

Sydhavnens Gadenavne: Blev født i kælderbutik og endte som Kong Harald

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Slagtekøer i Odense forgiftet med PFOS: Beboere har spist kødet i tre år

S-tog står stille

forklaringen her: Derfor holder en lang række S-tog stille i weekenden

Offentlig transport For abonnenter

overblikket: Her holder S-tog stille i weekenden

Sydhavnen

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Bølgen blå

Sæsonen er alt for kort: Københavnerne skal have større glæde af havnebadene

Nye tal: Her er de mest populære børnenavne

112

Mystisk lejlighed fik boligselskab til at slå alarm: Mand skjulte sig ulovligt i Danmark

Byliv

Hjælp dit lokale spisested: Stor madfestival giver dig gastronomiske lækkerier til en god pris

Offentlig transport

Datoen er sat: Nyt stoppested for havnebussen åbner snart

Annonce