Annonce
Byudvikling

Så skete det: Sluseholmens nye sundhedshus har slået dørene op

Susanne Bendixen er ejer af Sluseholmens Apotek, der ligger i sundhedshusets stueetage. Pr-foto

Sundhedshuset Sluseholmen har været under udvikling i mere end fem år, og nu har de endelig slået dørene op for de lokale beboere.

Sundhedshuset huser praktiserende læger, en smerteklinik – og et moderne apotek uden ekspeditionsskranker.

- Alle undersøgelser viser, at en skranke skaber afstand og ikke gør noget godt for kommunikationen, pointerer Susanne Bendixen, ejer af Sluseholmens Apotek i sundhedshusets stueetage, i en pressemeddelelse.

Annonce

Deres ambition er at blive hele kvarterets sundhedsfaglige forsamlingshus, hvor samarbejde, nytænkning og den enkelte bruger er omdrejningspunktet.

For at sikre et optimalt indblik i den konkrete og oplevede effekt af husets samarbejde, vil der blive foretaget patientinterviews og målinger af behandlingsresultater i samarbejde med Syddansk Universitet og Københavns Universitet.

Sundhedshusets læger, apotekere og medarbejdere vil desuden undervise hinanden løbende i deres arbejdsmetoder og dele den nyeste viden inden for deres specialer.

- Det betyder, at lægen ved præcis, hvad der sker hos mig på apoteket, når lægen sender en patient ned til mig. Og fordi vi er så samarbejdende, vil patienten opleve, at vi har talt sammen om vedkommende. Det handler kort sagt om den oplevede værdi for den enkelte patient, fortæller Susanne Bendixen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce