Annonce
Byliv

Vagns favoritbænk blev stjålet i serietyveri på Vestre Kirkegård: Derfor er de stadig ikke blevet erstattet

Vagn Kjærgaard opdagede, at flere smedejernsbænke var stjålet fra Vestre Kirkegaard. Nu er der nyt i sagen. Foto: Jens Mouvielle
Syv smedejernsbænke blev sidste sommer stjålet fra Vestre Kirkegård. Næsten et år efter er de stadig ikke blevet erstattet til stor frustration for daglige besøgende som Vagn Kjærgaard. Nu sker der dog snart noget i sagen.

29. juli 2020 tjekkede der en anmeldelse ind hos Københavns Politi. I den stod, at syv smedejernsbænke på Vestre Kirkegård var blevet stjålet, sandsynligvis i løbet af natten.

Beskeden til frustrerede brugere af kirkegården lød, at bænkene ville bliver erstattet hurtigst muligt.

Det skulle dog vise sig, at løftet om at erstatte bænkene ‘hurtigst muligt’ ikke indeholdt samme tempo, som man kunne have troet.

Annonce

I næsten et år har 74-årige Vagn Kjærgaard gået rundt og konstateret, at hans yndlingsbænk lige foran Nordre Kapel, hvor han kan se ud over Det Røde Hav, stadigvæk ikke er blevet erstattet.

- Det er jo helt forfærdeligt, at nogen kan få sig selv til at stjæle fra en kirkegård, jeg fatter ikke, man kan få sig selv til det. Det er rigtig ærgerligt, og jeg har tit tænkt på, hvorfor det har taget så lang tid at få bænkene erstattet, siger Vagn Kjærgaard, der for et lille år siden gjorde redaktionen opmærksomme på tyveriet.


Forvaltningen har set sig nødsaget til se på en tyverisikring af bænkene i et forsøg på at undgå, at de bliver stjålet igen. Det har taget tid. Fremover bliver Vestre Kirkegård låst af om natten. Aflåsningen fungerer som tyverisikring.

Teknik- og Miljøforvaltningen


Teknik- og Miljøforvaltningen har givet svar på netop det, ligesom de har givet en ny og lovning om en snarlig erstatning af de stjålne bænke.

- Forvaltningen har set sig nødsaget til se på en tyverisikring af bænkene i et forsøg på at undgå, at de bliver stjålet igen. Det har taget tid. Fremover bliver Vestre Kirkegård låst af om natten. Aflåsningen fungerer som tyverisikring, lyder det fra forvaltningens presseafdeling.

Erstattes snart

Eftersom Vestre Kirkegård nu kan aflåses om natten, bliver bænkene også snart erstattet, så Vagn Kjærgaard og andre besøgende igen kan nyde deres små åndehuller på den store kirkegård.

Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser, at man vil erstatte de stjålne bænke i løbet af juni.

Vagn Kjærgaard glæder sig til, at bænkene snart bliver erstattet. Foto: Jens Mouvielle

Det ser Vagn Kjærgaard, der har boet i Valby i ca. 11 år meget frem til.

- Det er jo en glædelig nyhed. Jeg har virkelig savnet mit gode spot, så jeg ser meget frem til, at jeg atter kan slå et smut forbi min favoritbænk, siger Vagn Kjærgaard og fortsætter:

- Det her sted er helt fantastisk, og det er ikke til at begribe, at nogen kan få sig selv til at ødelægge det. Det her sted betyder så meget for en helt masse mennesker, så jeg håber virkelig, bænkene kan få lov at stå denne gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce