Annonce
Bølgen blå

Sæsonen er alt for kort: Københavnerne skal have større glæde af havnebadene

Ved seneste budgetforlig blev der afsat penge til en projektering af et nyt havnebad ved Fisketorvet, det det efterhånden er godt slidt. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sæsonen for havnebadene er alt for korte, mener De Konservative, der vil forlænge åbningsperioden.

Havnebadene skal holde mere åbent, så københavnerne får mere glæde af dem, hvis det står til De Konservative. Partiets medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Karina Bergmann, foreslår nemlig, at havnebadene ved Fisketorvet, Islands Brygge og Sluseholmen får en længere sæson.

- Sæsonen for de havnebade, vi har, er alt for korte. Det drejer sig i virkeligheden kun om ganske få måneder. Det er blevet populært at vinterbade og efterårsbade, og der er mange, der nyder at bade hele året rundt, siger Karina Bergmann.

Som det er nu, er havnebadene åbne tre måneder om året fra 1. juni til 31. august, og det, mener Karina Bergmann, altså er alt for lidt. Derfor vil hun have udvidet sæsonen med en måned, så den forlænges til 30. september.

Annonce

- Mange svømmehaller har været lukket ned under corona, og nogle har fundet ud af, at de har et renoveringsbehov og må lukke ned i perioder. Så vi har mangel på svømmefaciliteter i byen, så lad os da åbne nogle af dem, vi har udenfor, siger Karina Bergmann.

Forslaget er på dagsordenen i Kultur- og Fritidsudvalget tirsdag, og her får det opbakning af et af udvalgets nye medlemmer. Niels Peder Ravn fra Nye Borgerlige mener nemlig, det er en fremragende idé:

- Karina har fuldstændig ret i, at sommeren slutter ikke nødvendigvis, når havnebadene lukker. Når vi nu har de skønne havnebade, så lad da for guds skyld folk bruge dem så meget og så længe som overhovedet muligt.

Badning hele året

Det er ikke første gang, emnet er på dagsordenen. Det var det allerede sidste sommer, men forslaget kunne ikke nå at blive færdigbehandlet, før det var for sent i sæsonen.


Det er billigt sluppet for en hulens masse mere livskvalitet for en fandens masse borgere

Niels Peder Ravn

Derfor bringer Karina Bergmann forslaget på bordet på årets først møde i udvalget, så det kan sættes i værk i indeværende sæson, hvis forslaget bliver vedtaget.

Kultur- og Fritidsforvaltningen er kommet med en beregning på, hvad det vil koste at holde de tre havnebade åbne en måned længere, og her lyder regningen på 640.000 kroner.

- Det er billigt sluppet for en hulens masse mere livskvalitet for en fandens masse borgere, siger Niels Peder Ravn.

Egentlig ønsker Karina Bergmann, at københavnerne skal kunne hoppe i havet hele året rundt, derfor bringer hun helårsåbning af havnebadene med ind i budgetforhandlingerne, der finder sted senere på året.

VesterbroLIV har kontaktet medlemmer fra Enhedslisten og Socialdemokratiet, der oplyste, at de endnu ikke har taget stilling til forslaget, da de først skal vende det med deres grupper.

Annonce
Heltegerning

Thomas sprang ind ad Anjas vindue og reddede hendes liv: Nu hædres han i hele landet

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Til minde om

Klaus mistede sin ven og udødeliggjorde ham i Sydhavnen: Jeg tror, han sidder deroppe og griner af det

Lokalhistorie

Sydhavnens Gadenavne: Blev født i kælderbutik og endte som Kong Harald

Million-fortjeneste For abonnenter

Efter gigantisk prisfest: Nu er der dårlige nyheder til boligejerne i hovedstaden

Nye tal: Her er de mest populære børnenavne

S-tog står stille

forklaringen her: Derfor holder en lang række S-tog stille i weekenden

Offentlig transport For abonnenter

overblikket: Her holder S-tog stille i weekenden

Sydhavnen

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Bølgen blå

Sæsonen er alt for kort: Københavnerne skal have større glæde af havnebadene

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

112

Mystisk lejlighed fik boligselskab til at slå alarm: Mand skjulte sig ulovligt i Danmark

Byliv

Hjælp dit lokale spisested: Stor madfestival giver dig gastronomiske lækkerier til en god pris

Offentlig transport

Datoen er sat: Nyt stoppested for havnebussen åbner snart

Annonce